Besøger Danmarks gamle koloni — Transcript

Full transcript

1. 0:22Lige nu går jeg ved Fort Frederik, som ligger i Frederiksted.
2. 0:27Jeg er kommet til Jomfruøerne, og selv om jeg er 5000 kilometer væk ...
3. 0:33Det er Dronningens Gade.
4. 0:35... er der spor af Danmark overalt.
5. 0:38Hotel Kong Christian. Man lægger mærke til den der for Frederik 6.
6. 0:44Fort Christian. Hvis man kigger på Google Maps -
7. 0:48- får man Dronningens Tværgade -
8. 0:50- Kirkegade, Dronningens Gade, Kongens Gade.
9. 0:54Over 200 år er øerne under dansk kontrol.
10. 0:57På sit højeste husede de over 31.000 slavegjorte.
11. 1:01Mange mener, de har et for lille kendskab til Danmark som kolonimagt.
12. 1:06Sådan har jeg det også. Hvordan blev Danmark en kolonimagt?
13. 1:11Hvordan var forholdene for de slavegjorte?
14. 1:16Hvordan står det egentlig til med øerne i dag?
15. 1:22Jomfruøerne er tre øer i Caribien. Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix.
16. 1:27De var kendt som Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer.
17. 1:32Sammen med kolonier i Afrika og Asien cementerede de Danmark -
18. 1:36- som en europæisk kolonimagt.
19. 1:39Frem til slaveriets afskaffelse i løbet af 1800-tallet -
20. 1:44- sejlede europæiske stormagter og USA -
21. 1:47- omkring 12,5 millioner slavegjorte til Amerika.
22. 1:50Af dem blev lidt over 100.000 slavegjorte handlet af Danmark.
23. 1:59Der er tre øer, nemlig Skt. Thomas, som vi er på lige nu -
24. 2:04- og som vi fløj til, og så skal vi med vandflyveren til Skt. Croix.
25. 2:10Vi skal faktisk besøge en gammel sukkerplantage -
26. 2:14- som er bevaret med de ruiner, som er der.
27. 2:18I det 17. århundrede regeres verden af stormagter.
28. 2:23Kolonimagter som Frankrig, England -
29. 2:26- Portugal og Spanien har opdelt Afrika og den nye verden.
30. 2:30Der er penge og indflydelse til kolonimagterne -
31. 2:34- fordi kolonierne giver adgang til krydderier og luksuriøse varer.
32. 2:41Danmark er i union med Norge. Den kolonisering -
33. 2:45- Europa bliver rig på, er noget, kongeriget vil være en del af.
34. 2:50I midten af 1600-tallet sætter skibe ud for at etablere kolonier -
35. 2:55- i Afrika og Amerika.
36. 2:59Dansk kolonisering begynder i Afrika -
37. 3:02- hvor danskere etablerer forter langs Guldkysten i nutidens Ghana.
38. 3:08I Caribien grundlægger de Skt. Thomas i 1672 -
39. 3:11- Skt. Jan i 1718 og Skt. Croix, som de køber af Frankrig i 1733.
40. 3:18Kolonierne i Amerika og Afrika forbindes i trekantshandlen -
41. 3:23- hvor skibe sejler til Afrikas vestkyst -
42. 3:26- med brændevin, våben og tekstiler fra Danmarks kolonier i Asien.
43. 3:31De lægger til kaj ved danske forter på Guldkysten.
44. 3:34Våben og tekstiler byttes for lokale -
45. 3:37- og krigsfanger taget til fange af afrikanere.
46. 3:41De bliver sat i lænker og brændemærket -
47. 3:44- pakkes på skibene og sejles over Atlanten mod Vestindien.
48. 3:49Forholdene er forfærdelige. Tegningen af et slaveskib viser -
49. 3:53- hvor tæt de ligger på rejsen, der varer omkring to-tre måneder.
50. 3:58Det varierer, hvor tæt de slavegjorte bliver pakket -
51. 4:03- og forholdene menes at blive forbedret.
52. 4:06Ud af den samlede handel estimeres det -
53. 4:09- at over en million er døde på skibene.
54. 4:12En stor del dør på grund af de dårlige forhold.
55. 4:16Flere tager deres eget liv.
56. 4:18På en af de tre øer blev de solgt -
57. 4:21- og så går turen retur mod København for at sælge varer fra øerne.
58. 4:26Trekantshandlen udgør 5 % af rejserne til øerne.
59. 4:30Kun slaveskibe tager den rute.
60. 4:33Resten er handelsskibe, som rejser mellem København og Vestindien.
61. 4:38Det er Vestindisk Pakhus, og det var, som navnet siger, et pakhus.
62. 4:43Når skibene kom fra Dansk Vestindien til København -
63. 4:47- blev varerne opbevaret her.
64. 4:50Det var ikke kun sukker, men også kaffe og rom.
65. 4:53Skt. Thomas og Skt. Jan blev brugt som plantager.
66. 4:58Tilføjelsen af Skt. Croix sætter for alvor fart i den danske industri.
67. 5:04Skt. Croix er mere frodig og har et fladt terræn velegnet til plantager.
68. 5:10Øen bliver en af de største sukkerproducenter -
69. 5:14- i forhold til hvor lille den er.
70. 5:16Skt. Croix er delt op i plantager.
71. 5:20Plantagerne er stort set lige store: omtrent 60 hektar.
72. 5:24Nogle plantager består af flere opkøbte plantager.
73. 5:28Antallet af slaver svinger mellem plantagerne.
74. 5:32I snit er der 50 slaver på en plantage -
75. 5:35- men på større plantager er der 100, og på de største er der over 400.
76. 5:40Johan Reimert Haagensen er på Skt. Croix mellem 1739 og 1755.
77. 5:46Han beskriver dagen for de slavegjorte i den periode.
78. 5:50Slaverne arbejder normalt 12-14 timer.
79. 5:54Her er varmt. At forestille sig, at solen har stået ned -
80. 5:59- på sukkerplantagerne, hvor der ikke har været skygge, er svært.
81. 6:06Dagen starter kl. 3-4, ved at der blæses i en konkylie.
82. 6:10Slaverne følges af en opsynsmand, bombaen, som overvåger arbejdet.
83. 6:16Hvis en slave arbejder langsomt, tildeler han dem 10-12 piskeslag.
84. 6:21I frokostpausen skal de selv sørge for maden -
85. 6:25- så de fleste dyrker rodfrugter på et stykke jord, de har fået tildelt.
86. 6:30Fra kl. 13.30 arbejder de til kl. 18.30 om aftenen.
87. 6:35Det gør de alle dage på nær søndag, hvor de har fri.
88. 6:39Slavebefolkningen udgør 90 % af den samlede befolkning.
89. 6:43De øger kontrollen og indfører strengere regler og hårdere straffe.
90. 6:48Den 5. september 1733 udgiver guvernøren Philip Gardelin -
91. 6:52- et regelsæt for straf af slaver.
92. 6:5619 paragraffer sætter rammerne for slavers straf -
93. 7:00- hvis de løber væk, stjæler eller gør de hvide noget.
94. 7:05En slave, der er på flugt i to uger, skal straffes med 150 slag.
95. 7:11Hvis de er væk i over 12 uger, mister de benet.
96. 7:16Efter over seks måneder bliver de hængt -
97. 7:20- medmindre deres ejer vælger at få dem lemlæstet.
98. 7:24Det er blevet debatteret, om man skal give en undskyldning for slaveriet.
99. 7:30Hvordan skal Danmark håndtere den tidligere koloni?
100. 7:34Hvorfor kan vi ikke sige undskyld?
101. 7:37Det er en utilgivelig del af vores historie.
102. 7:41Betyder det, at han giver den undskyldning under sit besøg?
103. 7:46Han brugte ikke ordet undskyld sådan direkte.
104. 8:09Ama er den eneste indfødte, der ejer en butik på hovedgaden i Skt. Thomas.
105. 8:35Ama vil ikke have en undskyldning.
106. 9:05Der er flere holdninger til det.
107. 9:35Staten køber De Vestindiske Øer og overtager driften -
108. 9:39- af Vestindisk-Guineisk Kompagni -
109. 9:42- der har haft monopol på produktion og salg af sukker.
110. 9:47En del af profitten fra slavehandlen koncentreres i København.
111. 9:53I København kan man stadig se de bygninger -
112. 9:56- hvor dem, der tjente på slavehandlen, boede.
113. 10:00Det er palæer og store, flotte udsmykkede bygninger.
114. 11:02I 1700-tallet ændrer stemningen sig. En modstand mod slaveri vokser frem.
115. 11:09I oplysningstiden fylder medmenneskelighed.
116. 11:12Man sætter spørgsmålstegn ved at eje et menneske.
117. 11:17Danmark vil være de første til at afskaffe noget -
118. 11:20- som står til at blive forbudt.
119. 11:23En stemme mod slaveriet er Ernst Schimmelmann -
120. 11:27- Danmarks finansminister og ejer af to plantager på Skt. Croix.
121. 11:32Ernst vil afskaffe slavetransporten.
122. 11:35Han mener, man bør forbedre forholdene for slaverne -
123. 11:39- så de lever længere og kan reproducere sig.
124. 11:42Både tonen og økonomien har ændret sig.
125. 11:46Jorden er udpint, og plantagerne er ikke produktive.
126. 11:50Forholdene er stadig dårlige, så mange slavegjorte dør.
127. 11:55Fødselsraten følger ikke med dødstallet -
128. 11:58- så man fragter konstant flere slavegjorte til Vestindien.
129. 12:04Sejladserne er for dyre, i forhold til hvad man får ud af plantagerne.
130. 12:10Trekantshandlen er en underskudsforretning.
131. 12:13I 1792 beslutter kongen at stoppe fragten af -
132. 12:17- og handlen med slavegjorte til De Vestindiske Øer.
133. 12:21Loven træder i kraft ti år senere -
134. 12:24- så plantageejerne kan forsyne deres plantager.
135. 12:28Det får de udnyttet.
136. 12:29I de ti år fragter Danmark flere slaver end nogensinde før.
137. 12:36Plantageejerne får tilført omkring 25.000 slavegjorte i den periode.
138. 12:43Så stopper stort set al slavehandel mellem Guldkysten og Vestindien.
139. 12:48Hvad loven ikke stopper, er slaveriet for de slaver, der er på øerne.
140. 12:59I 1847 beslutter den danske stat, at slaveriet skal afskaffes på 12 år.
141. 13:05Flere slavegjorte er utilfredse. I andre lande er slaveriet afskaffet.
142. 13:11Året efter planlægger de slavegjorte et oprør, så de kan få deres frihed.
143. 13:22På det tidspunkt er Peter von Scholten generalguvernør -
144. 13:26- på De Vestindiske Øer.
145. 13:28Han hører om oprøret og tager ind til Frederiksted -
146. 13:32- hvor flere tusind slavegjorte var samlet.
147. 13:36Peter von Scholten må råbe til forsamlingen: "Nu er I frie."
148. 13:41Von Scholten er blevet hædret som manden, der ophævede slaveriet.
149. 13:46Det, nogen mener er et problem, er, at fortællingen om -
150. 13:50- at Peter von Scholten frigjorde slaverne, overskygger kampen -
151. 13:55- fra de slavegjortes side. Det kommer ikke først i historiebøgerne.
152. 14:01Her hylder man ham her: general Buddhoe.
153. 14:04Han blev født som slavegjort. Det kan ikke bekræftes i danske kilder -
154. 14:10- men han var en af dem, som var ansvarlig for opgøret med slaveri.
155. 14:15General Buddhoe hyldes på øerne som symbolet på modstandskampen.
156. 14:21Afskaffelsen af slaveriet afslutter Danmarks historie som kolonimagt.
157. 14:27Plantagerne kan ikke konkurrere med sukkeret fra øer som Cuba.
158. 14:32Sukkerroen er blevet et billigere alternativ til rørsukker.
159. 14:37Den skal ikke dyrkes på den anden side af Atlanten.
160. 14:41Afhængigheden af øerne forsvinder. Danmark forsøger at sælge øerne.
161. 14:47I 1917, hvor 1. verdenskrig er i fuld sving -
162. 14:50- lykkes det at få solgt øerne til USA -
163. 14:53- fordi USA frygtede, at Tyskland ville bruge øerne som ubådsbaser.
164. 14:59Beslutningen om salget bliver den første folkeafstemning i Danmark.
165. 15:04For befolkningen på øerne bliver øerne og befolkningen solgt -
166. 15:09- uden deres indblanding.
167. 15:11De bliver solgt til USA for $25 millioner.
168. 15:46Trods amerikansk statsborgerskab kan de ikke stemme til præsidentvalget.
169. 15:52Øerne er et ikke-inkorporeret organiseret territorium under USA.
170. 16:08Mange forbinder Jomfruøerne med et ferieparadis -
171. 16:12- og det ligner også noget fra et feriekatalog.
172. 16:16I 2023 besøgte mere end 2,3 millioner turister øerne.
173. 16:211,6 millioner via krydstogtskibe.
174. 16:23Det er en ret massiv trafik til øer, hvor der kun bor 100.000.
175. 16:28En af dem er Julius Jackson, som vi talte med tidligere.
176. 16:35Han beskriver sin bokseklub som et "safe place" for unge.
177. 16:53Bokseklubben ligger i "The Projects", som er statsejede boliger -
178. 16:58- til beboere med lav indkomst. Fattigdom er et problem på øerne.
179. 17:03Over hver femte lever i fattigdom, hvor fattigdomsniveauet er opgjort.
180. 17:35Øerne er i dag præget af kriminalitet.
181. 18:18Okay. Nu står jeg ved frihedsstatuen, som både står i Frederiksted -
182. 18:23- og på Skt. Thomas og Skt. Jan, og der en i København på Christianshavn.
183. 18:29"Til minde om frihedskampen mod slaveriet. Skænket til Danmark -
184. 18:35- i forbindelse med hundredåret for overdragelsen af øerne til USA."